Spørgsmål:

Hej DMK

 

Jeg har to brødre på 5-6 måneder gående sammen, og de virker til at enes helt fint.

Jeg har mit øje på endnu en lille han, kun en måned gammel. Mit spørgmsål er om jeg kan sætte ham sammen med mine to hanner jeg har i forvejen, og i så fald, hvor stort et bur de bør have.

 

Hilsen Julie

 

Svar:

Hej Julie

Når man tilføjer et ekstra marsvin til et eksisterende hierarki, så kan det nogle gange gå galt. Særligt med hanner kan det vise sig at give problemer for et ellers velfungerende par, hvis der kommer et tredje marsvin til. Så skal de pludselig til at forholde sig til en ny og omdefinere hierarkiet. Det er muligt at det vil gå fint, men der er altså en risiko for at du kommer til at ødelægge det for det par du har gående sammen nu.

Hvis du vælger at have dem alle tre sammen, så ville jeg vælge et bur på min. 120×60 cm, og gerne større hvis det kan lade sig gøre.

Venlig hilsen Veterinærsygeplejerske Christina Vildershøj