§ 1. Kredsen er en lokalafdeling af Dansk Marsvineklub og dens navn er: Kreds Vest.
§ 2. Kredsens formål er at udbrede kendskabet til marsvin, dets røgt og pleje, samt styrke sammenholdet for medlemmerne ved møder og udstillinger i kredsens område.
§ 3. Alle medlemmer af DMK bosiddende i kredsen er automatisk medlem af denne.
§. 4 Generalforsamlingen afholdes en gang årligt, i marts – Juni måned og indkaldes gennem AT eller særnummer af AT med 2 numres varsel. Dagsorden skal indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Godkendelse af dagsorden. 4. Formandens beretning. 5. Kassererens beretning. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af bestyrelse og suppleanter. 8. Valg af revisor og revisorsuppleant. 9. Eventuelt.
§ 5. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 7 dage før næstkommende ATs deadline, så de kan offentliggøres i AT.
§ 6. Kredsen skal ledes af en bestyrelse på mindst 5. Formand, næstformand og kasserer skal være myndige. På valg i lige år er 2 bestyrelsesmedlem. På valg i ulige år er 3 bestyrelsesmedlem. Der kan max. sidde 1 juniormedlem i bestyrelsen. Herudover vælges op til 4 suppleanter hvert år. Bestyrelsen konstituer sig selv på først kommende bestyrelsesmøde. stk. 2 Bestyrelses medlemmer kan stille op på dagen. Alle der har været medlem af DMK i minimum ½ år og bosat i det område kredsen dækker kan stille op til bestyrelsen. stk. 3 Man skal være til stede på GF for at kunne stemme.
§ 7. Vedtægtsændringer kræver et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte og skal være offentliggjort i AT forud for generalforsamlingen. Alle andre beslutninger afgøres ved almindeligt flertal.
§ 8. Kredsens talerør er AT.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling afholdes på begæring af mindst 25% af kredsens medlemmer eller mindst 51% af bestyrelsesmedlemmer. De for den ordinære generalforsamling angivne tidsfrister skal overholdes. Dagsorden offentliggøres sammen med indkaldelsen.
§ 10. I tilfælde af kredsens ophør tilfalder evt. midler DMK.
§ 11. Kredsen følger DMK’s love i alle henseender.