Spørgsmål
Hej..
Hvilken flot hjemmeside. Vi er en familie der har brug for et godt råd, fra nogle der har forstand på marsvin. Så jeg forsøger mig lige 😉
Efter længere tids snakken om marsvin, fandt min datter i maj sidste år, en annonce i “Gul og gratis”. Hvor to marsvin bortgives. Vi aftalte med damen lidt uden for Haderslev, der oplyste at hun var tidligere opdratter at marsvin, at komme forbi.
Da vi kom derud stod der et bur ude i en overdækket terrasse. Hun fortalte at det ene marsvin var 1 år og det andet 1,5 år, de var vant til at gå sammen, var vant til at blive taget op, og til børn i det hele taget. Da hun ville tage den ene op tabte hun den…der budre alarnklokkerne nok have ringet!
Der skete ikke noget, og børnene syntes de var så søde. Vi fik buret med (100×50 cm). Der varede ikke længe for vi hørte klaprende tænder, og der var slåskamp mellem de to hanner.
Børnene kunne ikke taget dem op, da de løb rundt i buret. Nok tilvænning, men hun 3/4 år senere og en blodforgiftning senere er de stadig ikke håndtamme. De er blevet skidt ad, for de bed hinanden til blods. Hvilket nok de blev efter et par måneder. De ydre-rammer for dem er fine. Et stort bur hver, de bliver skiftet 2-3 gange om ugen, godt med hø og friske grøntsager, et hus at gemme sig i. MEN det fungere bare ikke, Når de skal op løber de stadig rundt, børnene (12 +9 år) kan ikke helv håndtere dem.
Så har vi jo snakken, hvad gør vi? Det er jo ikke sjov for børnene, da det hyggelige jo er det med at de er tamme og kan snakke med en. Så de har så småt midstet interessen for dem, og jeg har dårlig samvittighed over det. De har alt det yder, mad og vand men det er jo socialedyr (hvad jeg kan læse mig til), og de går bare der på hver deres værelse og ikke har den store kontakt. De har jo mange år endnu, har I et godt råd?
Jeg føler at det ville være at snyde nogen hvis man gav dem væk, da de jo ikke rigtig er tamme,(så skal det selvfølgelig være til nogen der er vant til marsvin.men hvem vil have to voksne marsvin?) så er der aflivning, men det er jo lidt barsk -selv om det må være et kedeligt liv de har.
Kan I give et råd, for jeg er ved at blive små skør af det….
Tak tak
mvh
Dorte Larsen
Svar
Kære Dorte
Det lyder som om I har været rigtigt uheldige. Der er, som jeg ser det, to aspekter i det her. Det ene er at det ikke er lykkedes for jer at få hannerne tamme, og det andet at de nu går hver for sig. Lad os prøve først at se på løsninger på de to problemer, og hvis ikke det lykkes for jer, så et alternativ til aflivning.
Det er altid en noget større udfordring at få voksne marsvin tamme. Det kræver meget tid og tålmodighed, men det kan ofte lykkes. Det handler om at have masser af god kontakt til dem: i starten bare forsøge at få dem til at spise godbidder fra jeres hænder (her er agurkeskiver og mælkebøtteblade godt) og derfra så tage dem op og sidde og nusse med dem så længe de gider, samtidig med at I giver dem godbidder, så de lærer at det er ok at være oppe hos jer. Det kan godt være de aldrig bliver meget kælne – det er meget individuelt hvor hyggeligt marsvin synes det er at blive kælet, og det kan også ændres i løbet af deres liv – men de burde blive mindre frygtsomme og mere håndtamme. Men som sagt, det kræver tid og tålmodighed.
Hvad angår at de går alene: når først de ikke kan sammen, så tvivler jeg på at de kommer til at kunne enes på et andet tidspunkt. Her er muligheden at få dem kastreret begge to og anskaffe en voksen, TAM hun til hver, så de for det første har selskab, og for det andet kan lære af den rolige og tamme hun at mennesker er ok. Det kan nemlig godt smitte lidt af. Får I dem kastreret skal I lige vente en 3 ugers tid inden I sætter en hun sammen med dem, for at sikre at de ikke har flere levedygtige sædceller tilbage. Læs også gerne info-arket om kastration på DMKs hjemmeside. Når de skal sættes sammen med deres respektive hun, så gør det på neutral grund, f.eks. på gulvet, og vær parat til at de skal gå og finde ud af at lære hinanden at kende i et par timer, inden de sættes sammen. En voksen tam og rolig hun kan muligvis findes hos en opdrætter, f.eks. en pensioneret avlshun, i den blå avis eller på et dyreinternat. Denne gang skal I se jer godt for og bruge tid på at sidde med hunnerne, så I fornemmer om de er tamme og rolige, og se hvordan de reagerer i buret når I nærmer jer med hænderne.
Hvis disse to løsninger ikke går, eller I ikke vil til at fordoble jeres marsvinebestand, så er der enten formidling tilbage eller aflivning. Som du selv er inde på, vil det ikke være fair at sælge de to hanner uden at fortælle at de ikke er tamme og ikke kan med hinanden (og formentlig heller ikke med andre hanner). Du vil have lettere ved at finde et hjem til dem ved at få dem kastreret, da opdrættere og andre med mange marsvin så vil kunne bruge dem mere aktivt til at holde styr på hunnerne, og de vil få et fint liv med selskab, selvom de måske ikke vil blive nogens kæledyr. Det kan lyde som en stor udskrivning, to gange kastration, men mange steder vil du få rabat på nr. 2, og hvis du trækker omkostningerne til aflivning fra og lægger en ok formidlingspris på 2-300 kr. pr stk oveni, så udligner det enten sig selv eller også er det nogle få hundrede kroner du skal betale ekstra for at have givet dem chancen for et nyt liv.
Venlig hilsen Christina Vildershøj