Spørgsmål
Hej.
Jeg har et spørgsmål ang lucerne. Har set at der er blevet svaret at man kan give lucerne klodser eller ruller i stedet for hø. Hvor købes dette? Er lucerne piller også i orden? Kan marsvinene godt slibe deres tænder med dette foder? Har en mand der er græsallergiker. På forhånd tak
Mvh Michaela Nielsen
Svar
Hej Michaela
Hø presset i ruller eller klodser kan købes hos visse dyrehandlere, bla. LUX som har en net-shop: http://www.lux-shoppen.dk/hoeruller-27stk-p-989.html. Jeg ved at Burgess Excel også har lavet en sådan klods, som er på timothy hø, hvilket: http://www.burgesspetcare.co.uk/excelfeedingplan/food-cube.html
Problemet med lucerne, som jeg tidligere har foreslået i et andet brevkassesvar, er at det indeholder meget kalk i forhold til græs og kan give problemer med blæresten, eftersom marsvin udskiller kalk i urinen og ikke kan lagre det i kroppen. Så lucerne bør man ikke give for meget af – hvilket jeg desværre ikke var klar over da jeg skrev det tidligere indlæg. Jeg kan ikke anbefale lucernepiller, da det jo for det første er lucerne, og for det andet nok er for fint til at slibe tænderne ordentligt.
Da den ideelle kost for marsvin er 80 % hø er det vigtigt at dette bliver opfyldt på en eller anden måde, om det så er ved pressede klodser eller ruller, eller i høhæk, så høet ikke flyver så meget rundt. Du kan jo prøve at eksperimentere med ruller eller klodser, og så hører jeg meget gerne fra dig om det er noget der fungerer.
Venlig hilsen Christina Vildershøj