Spørgsmål
Hejsa!
Mit navn er Lis, og jeg har forsøgt at skrive til jer tidligere igennem jeres hjemmeside, men jeg tror ikke i har modtaget min mail, da jeg ikke kan se mit spørgsmål i jeres brevkasse.
Nå, men jeg har fået to hunner som er fra sammen kuld, fik jeg af vide da jeg købte dem,de er ca 3 1/2 mdr og gik sammen hos dyrhandleren, så vi tænkte at det ville være en god ide at købe begge to, så de ikke skulle være gå alene og nu hvor de kendte hinanden regnede vi med at det var en god ide – men nu har jeg en masse spørgsmål som jeg håber på at i kan svare på.
- selvom de er fra sammen kuld, kan de så gå sammen, den ene er begyndt at “bide/nappe” den anden og kan jeg gøre noget ved det uden at flytte den ene? De har bidt mig (når jeg har haft dem oppe) og det undrer mig da de har mad nok?
- Når jeg ta´ dem op tisser de på mig, jeg har prøvet at tage begge op på samme tid,har også taget dem en og en – så de for lige meget opmærksomhed, men det er så her de tisser?
- Kan marsvin blive nervøse og hvad kan vi gøre?
- Når den ene ikke drikker vand fra drikkeflasken, hvordan kan jeg så hjælpe?
- Kan man bruge noget som hedder fileaway som er beroligende, men som rigtig er til katte, jeg tænkte i forhold til at de bider og evt er nervøse?
- hvilket mærke mad er der c- vitaminer i – og kan marsvinene få for meget grønt – må de spise vindruer?
Håber at i kan hjælp mig da jeg er meget ny på dette område og trænger til nogle gode råd
Med Venlig Hilsen
Lis Lund
Svar
Hej Lis
Tillykke med dine to nye kæledyr! Det er den første mail jeg modtager fra dig, så det var godt du skrev igen.
- I enhver marsvineflok skal der være en leder. Det er muligt det er det du ser nu, at den ene søster begynder at vise den anden at hun skal bestemme. Selvom de er kuldsøstre skal de stadig danne et hierarki og der kan være noget uro mens de finder ud af hvem der skal være den dominerende og hvem der skal være den underkuede. Nogle gange er den ene meget dominerende og den anden meget underkuet, og så vil man opleve at reaktionerne fra dem er voldsommere. Det ses dog ikke særlig tit at to hunner der vokser op sammen ikke kan enes i sidste ende. Giv dem noget tid, men selvfølgelig skal du gribe ind hvis du oplever de slås. Så kan du evt. tage den meget dominerende og give hende et par dage i et andet bur uden alt for meget social kontakt, så hun mærker savnet af selskab og måske bliver lidt blidere stemt næste gang de mødes. Du kan gøre en del for at hjælpe dem ved at sørge for at deres omgivelser er optimale til to marsvin, så de ikke skal skændes om de ting de har i buret. Dvs. du skal sørge for et bur der er stort nok, gerne 100×50 cm eller mere og et hus til dem hver. Hvis der kun er en soveplads, kan de komme op at skændes om hvem der skal have den, og det kan også være det smånapperi du ser.Det du nævner med at de bider dig når du har dem oppe har intet at gøre med om de er sultne eller ej. Det er nok snarere deres måde at fortælle dig på at de har fået nok. Om det er kæleriet de ikke synes om eller de måske skal tisse og gerne vil tilbage i buret, det er ikke til at sige, men begynder de først at bide (oftest synes jeg nu de bider i tøjet, hiver i det) så skal du sætte dem ind i buret igen. De kan ikke opdrages på samme måde som en hund. Du skal snarere se dem lidt som en kat: du kæler dem på deres præmisser og når de har fået nok bør de sættes ind.
- Mht. tisseriet, så er det formentlig en af to ting: 1) hvis de strinter kan det være fordi du har dem oppe sammen eller der lugter af den anden og det simpelthen er deres magtkamp de har taget med uden for buret. At strinte på hinanden er en del af den magtkamp der kan være mellem dem: typisk strinter en hun for at jage en anden væk. 2) de har været ude så længe at de ikke kan holde sig og derfor letter blæren. Nogle marsvin vil helst tisse inde i buret, og giver besked når de skal tisse ved at begynder at hive i ens tøj med tænderne eller de begynder at bakke. Andre marsvin synes det er så hyggeligt at ligge og blive nusset at de er lidt ligeglade og bare tisser. For at undgå at blive våd på tøjet kan du lave et underlag af et stykke voksdug omviklet med et håndklæde. Så slipper du for at urinen løber igennem til dit tøj.
- Marsvin kan sagtens blive nervøse – de er jo byttedyr så det ligger i deres natur at være frygtsomme overfor alt nyt. Når først de har lært at noget er ufarligt er der ingen problemer, men en pludselig lyd eller bevægelse kan gøre dem nervøse. Det du kan gøre for at hjælpe dem er altid at være rolig i dine bevægelser, ikke kommer med pludselige lyde og ikke lade dem møde noget der kan skræmme dem (f.eks. en hund der står og gøer af dem). Tænk også på at ting der kommer ovenfra tit er farligt for marsvin (nemlig rovfugle), så de kan blive mere bange for dig hvis du tager dem ovenfra, fremfor nedenunder dem eller fra siden.
- Hvis den ene ikke drikker af vandflasken, eller ikke gør det så tit at du når at se det, har den muligvis ikke brug for det. Hvis du giver godt med grøntfoder (hvilket er en stor del af en god marsvinekost) får de meget væske den vej igennem. Ellers kan du prøve at stille en lille vandskål ind, og se om den opsøger den i stedet for. Men som sagt er det muligt at den allerede får væske nok.
- Feliway kan bestemt ikke bruges til marsvin, snarere tværtimod kan det muligvis gøre dem bange da det er lugten af kat. Feliway er kunstige katteferomoner (duftstoffer) som ligner dem der kommer fra de kirtler katte har på kinderne. For katte er det en meget beroligende duft, men det virker altså ikke på nogen andre dyr end katte. Det samme gælder for D.A.P. som er det tilsvarende til hunde.
- Der findes mange forskellige typer tørkost til marsvin som indeholder C-vitamin. Vælg altid tørkost som er lavet kun til marsvin, så går du ikke helt galt i byen. Se på pakken hvor meget C-vitamin der er i: det ideelle er omkring 400 mg pr. kg. De produkter jeg kender til er bla. Brugess Excel, Vitakraft Special, Aller Mølle marsvinepiller, Cavia Korell, Multifit. Når du skal vælge et tørfoder er det godt at se på sammensætningen: er der meget korn i (især hele korn) er det ikke så velegnet, hvorimod masser af græs er godt. Vælger du en müsli risikerer du at de sorterer i det og måske ikke får alt det de har behov for. Derfor kan det være smart at vælge et pelleteret foder (dvs. i piller eller kroketter) i stedet.Tørkosten er kun en lille del af deres daglige foder. Hø er det vigtigste. Det må aldrig mangle og skal være i en god kvalitet. Grønt bør de også få en god portion af hver dag, gerne så meget de kan spise, bare det er varieret (så det er svært at give for meget). Det må meget gerne indeholde C-vitamin. Gode grøntemner er græs, mælkebøtter, skvalderkål, forskellige kåltyper og peberfrugt. De indeholder alle meget C-vitamin. Derudover kan du bruge en lang række andre ting: forskellige urter, selleri, rødbeder, gulerødder, agurk osv. Frugt er også en mulighed, men i små mængder. Frugt feder en del, så derfor skal det kun benyttes som en godbid nu og da. Mht. vindruer, så er det sandt at de er giftige for hunde og katte, men personligt har jeg aldrig oplevet problemer ved at give en vindrue til marsvinene en gang imellem, ligesom med alt anden frugt. Noget af det der er giftigt for marsvin er avocado, hyld og rå kartoffel.
v Det gælder for alt foder at når det er nyt skal det introduceres lidt ad gangen. Hvis man giver en hele masse af et nyt fødeemne kan de få dårlig mave af det.
Venlig hilsen Christina Vildershøj Jensen