Skrevet af Gitte Sjørslev
Langt de fleste kan nok udpege græs, mælkebøtter og hvidkløver, som alle er gode typer naturgrønt til marsvin.
Ifølge Mette Lybek Rueløkke, ekspert i marsvin, er den allerbedste og mest na- turtro spise faktisk græs af forskellige arter, da det giver virkelig godt tyggear- bejde og holder tænder og tarmsystem sundt. Græs kan være helt fine strå eller meget bredbladet som f.eks elefant- græs. Ifølge Mette er det allerbedst, hvis man har mulighed for at tilbyde variation og mange typer græs.
Naturgrønt bugner om sommeren
Selvom græs meget gerne må udgøre hovedparten af det grønne, kan forskelli- ge typer urter og andre plantevækster give stimulering af sanserne hos mar- svin. Jeg vil derfor gennemgå nogle af de lækkerier, der kan hentes ganske gratis i naturen nu.
Giftige planter
En af de sædvanlige problematikker er, om noget kan være skadeligt at plukke- og det korte svar er ja, naturligvis kan man uforvarende komme til at blive for ivrig i sin eksperimenteren eller være uheldig at få en giftig plante med i kur- ven.
Vores marsvin er så langt fra den vilde type, at de ikke selv kan skelne. Når det så er sagt, vil giftige planter ofte være bitre og blive sorteret fra p.g.a den ukendte smag. Men stol ikke på det!
En god tommelfingerregel, hvis man slet ikke stoler på egne botaniske ev- ner, vil være at give 90% græs og 10% andet, så evt. giftigt bliver givet i små mængder.
Inspiration
Humlesneglebælg eller af nogen bare kaldt gulkløver, hvilket den mest af alt ligner, er en lav vækst, der gerne skjuler sig lidt. Dyrene elsker den, så den er værd at kigge efter!
Vejbred findes både i en rund og en af- lang form, og begge er gode foderplanter.
Man kan også finde blomstrende vækster, der er velegnede til marsvin, og det ser ret så nuttet ud, når de sidder med en lilla blomst i munden og gnasker løs.
Nogle af de sikre blomster er morgen- fruer, solsikke, rosenblade, vikke (lucerne), liden storkenæb og kamille. Som med alt andet kan dyrene have eller udvikle præferencer, så prøv dig frem med disse:
Hvidkløver
Humlesneglebælg
Glat vejbred
Vikke/lucerne
Lancet vejbred
Storekenæb
Lugtløs kamille
Du kan også samle blade og stængler fra brombær, hindbær, jordbær, solbær og ribs og se, hvad der er populært. De må også gerne få stængler/grene, men vær lidt varsom med tilbuddet—jeg giver kun friske brombærgrene med torne til erfarne dyr, ikke til bure med unger.
Nogle af de lidt mere spændende planter, der har nogle kraftigere indholdsstoffer, ligesom krydderurter, må de gerne få noget af, men ikke for meget. Brug dem derfor med måde ligesom krydderurter og tilbyd dem gerne som de sidste 10% når resten er 90% græs.
Jeg har nogle spændende blandingskul- turer på min mark, og her kommer der både røllike, rødkløver, skvalderkål, blæresmælde, døvnælde og almindelig padderokke med i mindre mængder. Det tåler dyrene godt og ser ud til at nyde ’krydderiet’. Rødkløver kan ligesom lucerne have en østrogeneffekt og kan derfor teoretisk medføre sterilitet, hvis det bliver givet i større mængder.
Jordbær
Rødkløver
Hindbær
Røllike
Padderokke
Skvalderkål
Blæresmælde
De virkelig onde
I øjeblikket skal du holde øje med ikke at få smørblomster eller deres blade med, og det samme gælder skærm- blomster, som du ikke er 100% sikker på. Begge dele kan være dødeligt giftige for marsvin!
Hav en god og sikker høst!
Smørblomst – Giftig
Hulsvøb / skarntyde – Giftig