Marsvinets vigtigste foder: Hø

Skrevet af Gitte Sjørslev

Hø i alle afskygninger

Hø er hjørnestenen i enhver sund marsvinekost. Det er ikke bare fyld, men selve grundlaget for trivsel, sund fordøjelse og korrekt tandafslid. Alligevel er det for mange opdrættere et emne, der fortjener mere opmærksomhed – især fordi markedet byder på et væld af høtyper, der hver især har særlige fordele.
Denne artikel giver et overblik over de forskellige typer hø, deres funktioner og hvordan man som opdrætter kan bruge variation i struktur og indhold til at styrke både sundhed og trivsel hos sine dyr.

Derfor er hø helt uundværligt

Marsvin er naturlige græsædere, og i naturen bruger de størstedelen af deres tid på at tygge lange, grovfibrede plantedele. Deres tænder vokser hele livet, og hvis de ikke bliver slebet ned gennem dagligt tyggearbejde, kan det føre til alvorlige tandsygdomme. Samtidig er marsvinets fordøjelsessystem afhængigt af ufordøjelige fibre for at holde tarmbevægelserne i gang. For lidt grovfoder kan føre til træghed i tarmen og ubalance i mavefloraen – en tilstand, som hurtigt kan blive livstruende.
Hø har altså tre primære funktioner:

Det slider tænderne naturligt
Det stimulerer tarmbevægelserne
Det fungerer som føde for de gode tarmbakterier

Derfor bør marsvin altid have fri adgang til hø af god kvalitet.

Græshø eller enghø – det daglige basisfoder

Det mest almindelige og anbefalede hø til daglig brug er græshø – typisk bestående af timotej, rajgræs eller blandinger heraf. Især timotejhø har en god fiberstruktur og et lavt kalkindhold, hvilket gør det velegnet til daglig brug og minimerer risikoen for blæresten.

Hø kan variere alt efter, hvornår på året det slås:

Første slæt (typisk i juni) er groft, med mange frøaks, grove stængler og lidt lavere fiberindhold
Andet og tredje slæt (typisk i august) er finere og grønnere, ofte med højere indhold af fibre og lavere frøandel. Bladmængden er større på dette tidspunkt, hvor græsset typisk ikke når at blomstre på samme måde som i forsommeren.

De fleste marsvin foretrækker andet slæt hø, da det er lettere at tygge og mere aromatisk, der er mere bladmasse og færre stængler/korn, men en kombination af forskellige slæt kan give både tyggevariation og næringsmæssig balance.

I det danske klima er det sjældent, at der kan laves tredje slæt, men andet slæt kan ofte lade sig gøre. Der er sjældent informationer om, hvilket slæt posen indeholder, men hvis du køber direkte fra en dansk producent, kan du spørge mere ind til indholdet.

Enghø og vildmarksblandinger

Enghø stammer fra naturlige blomster- og græsmarker og kan indeholde en rig blanding af græsarter, urter og vilde planter som vejbred, kløver og mælkebøtte. Disse høtyper er særligt aromatiske og tilføjer variation i både smag og mikronæringsstoffer.

Enghø bidrager ikke blot til marsvinets fysiske sundhed, men stimulerer også dets nysgerrighed og ædelyst. De mange duftstoffer og smagsnuancer skaber en mere spændende spiseoplevelse, og forskellige plantedele giver varierende tyggearbejde.

Andre høtyper og deres funktioner

Udover timotej og enghø findes en række høtyper, der hver især kan bidrage med særlige egenskaber:

Grøn Havrehø

Havrehø består af umodne havreplanter og er kendetegnet ved kraftige, lysegrønne strå og sprøde frø aks. Det har et højere indhold af energi og fedt og bruges ofte som godbid eller i små mængder til at stimulere appetitten.

Grøn havrehø (også kaldet “Green Oats”) udmærker sig ved at være høstet tidligt – typisk umiddelbart efter blomstring og før kernerne udvikles. Det betyder, at stænglerne ikke indeholder høje niveauer af stivelse (ofte under 0,5 % ), og sukker og fructan-indholdet holdes lavt – generelt under 4–5 % sukker og omkring 3 % fructan. Fructan er en slags ikke-stivelsesmættet opløselig fiber, og når man taler om inulin-type fruktaner, findes disse naturligt i nogle græsarter såsom havre. Inulin bruges i mad som præbiotisk fiber, der forbedrer tarmfloraens trivsel Fordi havrehø høstes tidligt, er sukker- og inulinindholdet meget moderat og ikke sammenligneligt med de koncentrerede fodertilskud, der fx bruges i human ernæring. Det kan derfor slet ikke sammenlignes med havregryn! For marsvin kan moderate mængder af disse opløselige fibre være gavnlige for tarmfloraen, så længe hovedparten af kosten består af grove fibre og ikke sukkerrige komponenter.

Sammenfattende: Grøn havrehø indeholder små mængder inulin/fructaner, men ikke i en mængde, der udgør risiko – snarere tværtimod: det tilføjer en mild præbiotisk effekt uden at tilføre stort sukker- eller stivelsesindhold. Det gør det til en god supplementshø, især til dyr med følsom mave eller som har brug for at tygge noget lidt anderledes.

Lucernehø (alfalfa)

Lucerne er en bælgplante og derfor rig på protein og kalk. Det gør det særligt velegnet til unger i vækst, drægtige eller diegivende hunner samt marsvin i restitutionsfasen. Til voksne, raske dyr bør det kun bruges i små mængder, da det muligvis kan være medvirkende til dannelse af urinvejssten.

Urte- og blomsterhø

Tilsat tørrede urter som kamille, brændenælde og lavendel samt blomsterblade som morgenfrue og hibiscus. Disse høtyper tilføjer duft, smag og variation og kan bruges som aktivering eller som del af en varieret foderplan.

Snackhø

En nyere kategori, hvor hø blandes med tørrede frugter eller grøntsager. Det giver et farverigt og smagfuldt indslag, som marsvin typisk finder meget tillokkende. Snackhø er dog et supplement og bør ikke erstatte den daglige ration hø.

Presset hø, readigrass og høcobs

I takt med at hø industrien udvikler sig, er der kommet flere former for hø, som kan anvendes til aktivering eller som foderudvidelse.

Readigrass

Dette er varmlufttørret græs, som bevarer meget af sin farve, duft og smag. Det har højere energiindhold og kan bruges som appetitstimulerende tilskud – især til marsvin, der har brug for at tage på.

Høcobs og hø-ruller

Sammenpressede blokke eller ruller af hø, nogle gange tilsat urter eller blomster. De giver både tyggearbejde og aktivering, da marsvinet skal arbejde for at trække høet ud og gnave sig igennem. De er et godt supplement, men ikke en erstatning for løst hø.

Struktur og variation i høet

Stråenes længde, tykkelse og tekstur har stor betydning for både tandslidning og tyggeglæde.

Marsvin har godt af:

Lange, grove strå, der kræver arbejde og giver modstand.
Blødere blade og finere stængler, der er lettere at tygge.
Kombination af tykke og tynde strå, som skaber variation i tyggebevægelser.

Indslag af vilde eller udsåede urter, der giver smagsvariation. En ensartet høkilde kan føre til kedsomhed og mindre gnaveaktivitet, mens en blandet struktur efterligner det naturlige fødespektrum og giver bedre tand- og tarmfunktion.

Fremstilling og opbevaring af hø

Hø kan være fremstillet og pakket på forskellige måder:

Soltørret naturhø: Den mest traditionelle metode, hvor græsset vendes og tørres på marken. Meget afhængig af vejret – især i Danmark, hvor nedbør i høstsæsonen kan gøre denne metode udfordrende. Typisk vendes høet i 5-7 dage og presses derefter til baller.
Wraphø (tørt wrap): Plastpakket hø, ofte anvendt til heste. Har lavt støvindhold og kan være meget grønt og saftigt, men skal bruges hurtigt efter åbning for at undgå mug. Det kan være svært for marsvineejere at benytte wrap, da en miniwrap vejer omkring 50 kg, og når den er åbnet skal den bruges i løbet af en uges tid – med mindre det er om vinteren, for der holder wrappen sig frisk meget længere i den kolde temperatur.
Varmlufttørret hø: Industrielt tørret og pakket i poser. Giver en ensartet kvalitet og lavt vandindhold, hvilket forlænger holdbarheden og mindsker risiko for skimmel.

Uanset type skal hø altid opbevares tørt, køligt og mørkt. Det skal dufte frisk og være fri for mug, jord og støv.

Gør variation til en vane

Som opdrætter gør man klogt i at tænke hø ikke blot som grovfoder, men som et aktivt værktøj i den daglige trivsel og sundhed. Ved at kombinere forskellige typer hø – både i struktur og indhold – giver man sine dyr mulighed for at bruge deres tænder og fordøjelse optimalt, samtidig med at man stimulerer deres naturlige adfærd og appetit. Brug gerne basis af timotej- eller enghø, suppleret med urtehø, grøn havrehø eller blomsterhø i mindre mængder. Tænk på variation ikke kun som luksus, men som en naturlig del af god fodring. Marsvin, der får lov til at tygge sig igennem lange, korte, tykke og tynde strå hver dag, er ikke bare sunde – de er også glade.

Lidt om “grønt hø” – handler det om farve eller tørremetode?

Der eksisterer en populær opfattelse om, at “grønt hø” – dvs. hø med en klar, grøn farve – skulle være det bedste for marsvin. Det forbindes ofte med hø, der er varmlufttørret fremfor traditionelt soltørret på marken. Men forskellen handler i virkeligheden primært om klorofylniveau og fugtindhold – og ikke om højere fiber-

kvalitet eller bedre ernæring for marsvin. Grøn farve og klorofyl – ikke ensbetydende med bedre kvalitet. Jo grønnere høet er, jo mere klorofyl og visse vitaminer som A og C bevares ofte efter tørring. Men det grønne handler først og fremmest om, hvordan høet høstes og behandles – og ikke om, hvor meget struktur og fibre det indeholder. Ifølge foderspecialister er grønt hø typisk høstet tidligt og hurtigt tørret, hvilket bevarer en frisk lugt, farve og delvist vitaminindhold. Samtidig betyder en mere gul-gylden farve ofte, at høet er lidt mere modent – med mere fibre og mindre protein og sukker – hvilket kan være ideelt til dagligfodring, især hos voksne marsvin. Styrken i at vælge hø baseret på farve alene er derfor begrænset. Det vigtigste er fiberstruktur, lavt kalkindhold og lavt energiindhold – ikke blot et grønt udseende.

Tørringsmetode vs. ernæringssammensætning

Forskning viser, at tørt hø, der er kunstigt tørret (f.eks. med koldluft eller varmluft), kan bevare mere protein og være mere ensartet end traditionelt soltørret hø . Det skyldes, at kunsttørring kan sænke fugtindhold til 3–10 % og minimere tab af næringsstoffer. Dog afhænger den reelle ernæringskvalitet stadig af græssets modenhed på høsttidspunktet og høets fiberindhold (NDF, ADF), ikke blot farve.

Dermed er den almindelige sammenblanding mellem “grønt hø = det bedste foder” ikke holdbar i sig selv. Et mindre grønt, lidt mere gyldent hø kan være mindst lige så næringsrigt og give bedre tygge- og fiberindhold til dagligfodring.

Konklusion og anbefaling

Grønt hø indikerer klorofylniveau og muligvis flere vitaminer, men er ikke en garanti for optimal fiberstruktur, lavt kalkniveau eller lav energi. Kunsttørret hø (varmluft-/koldlufttørret) kan bevare flere næringsværdier og være mere ensartet i kvalitet, men fiberprocent og struktur afhænger af plantens modenhed, ikke tørringsmetode.

Bedste råd er fortsat at vurdere hø ud fra lugt, struktur og modenhed fremfor farve alene. Et hømed god fiberprofil, lav kalk og lav energi er det, der gavner marsvinets fordøjelse og tænder bedst – uanset, om det er grønt eller let gyldent.

Sådan tjekker du selv hø kvaliteten derhjemme

Hø er et naturprodukt, og selv det bedste hø kan indeholde små uregelmæssigheder. Derfor er det vigtigt at være en opmærksom foderbruger og vide, hvordan man selv kvalitetstjekker sit hø, inden man tilbyder det til sine dyr.

Gode tegn på hø af høj kvalitet:

Frisk duft – det skal lugte af nyslået græs eller tørt hø, uden jord- eller kælderlugt.
Grøn eller grønlig-gul farve – afhængigt af typen.
Tør konsistens, uden fugtige eller sammenklistrede områder.
Ensartede strå, gerne med lidt blomster eller blade afhængigt af typen.

Tegn på, at hø ikke bør bruges:

Muggen eller sur lugt – tegn på skimmelsvampe eller begyndende nedbrydning
Synlig skimmel – fx hvide, grå eller sorte pletter
Brændte partier – hvis høet er blevet for varmt under tørring, kan næringsstofferne være ødelagt
Støvskyer ved håndtering – en smule støv er normalt, men kraftig støvdannelse kan skade marsvinets luftveje
Jord og døde insekter – forekommer af og til, men skal være undtagelsen, ikke reglen

Opbevaringstips

Opbevar høet tørt, mørkt og køligt. Undgå direkte sollys, fugtige kældre og plastikbeholdere uden ventilation. Brug gerne høposer af papir eller stof, f.eks. et dynebetræk, eller en stor papkasse og lad høet ånde. Hø må aldrig pakkes lufttæt ned, hvis det er det mindste fugtigt – det kan føre til mugdannelse og varmeudvikling. Ved at bruge både øjne, næse og hænder, kan du nemt sortere det bedste hø fra og sikre, at dine marsvin får et sundt, trygt og velsmagende foder hver eneste dag.

Myte: Kan marsvin få problemer med sukkerindholdet i hø og græs – som heste?

I hesteverdenen advares der ofte mod sukkerholdigt græs og hø, særligt i forhold til risikoen for forfangenhed – en smertefuld og alvorlig lidelse, der blandt andet kan opstå ved et højt indtag af non-strukturelle kulhydrater (NSC) som sukker og stivelse. Nogle marsvineejere og opdrættere har hørt denne bekymring og overført den til marsvin: Kan marsvin blive “forfangne” af sukkerholdigt hø?

Det korte svar er nej – og det lange svar er, at selvom man selvfølgelig skal tage højde for energiniveau og fordøjelighed i foderet, så fungerer marsvins fordøjelsessystemer fundamentalt anderledes end hestes. Marsvin har ikke den samme følsomhed over for sukker i hø, og de udvikler ikke forfangenhed, som man ser hos heste. Marsvin kan derimod godt få problemer, hvis de fodres for energitæt og for lidt fiberrigt – men det skyldes ikke sukkerindhold i græsset, men snarere for lavt indhold af ufordøjelige fibre og manglende tyggeaktivitet. Hø, selv af sødere græssorter, er sjældent et problem i sig selv, så længe det er rent, støvfrit og gives i rigelige mængder som fri adgang.

Det er dog stadig en god idé at undgå hø, der er for grønt og “saftigt”, hvis det samtidig er meget næringsrigt og lavt i fibre – især hvis marsvinet i forvejen er overvægtigt eller har tendens til blæreproblemer. Men marsvin tåler langt større variation i sukkerniveauet i hø og græs end f.eks. følsomme ponyer – og de har ikke risiko for forfangenhed. (Forfangenhed hos heste er en alvorlig og smertefuld lidelse, der påvirker hovene. Det er en betændelsestilstand i hovens læderhud, hvor bindingen mellem hovbenet og hovkapslen svækkes, hvilket kan føre til, at hovbenet drejer eller synker ned.)