Spørgsmål:
Kære brevkasse 🙂
Jeg har før fået hjælp af jer angående parring etc – og nu prøver jeg lige igen.
Mit hunmarsvin på knapt eet år fik så fire fine unger – og det var en fornøjelse, må jeg sige.
Tre hanner og een hun,
Meningen var jo, at mit mormarsvin ikke skulle gå alene, så derfor valgte jeg unger, som hun så kunne beholde den ene af. Var min plan.
Så.
Nu er de tre hanner solgt.
Og mor og datter går bur sammen. Og det går hårdt for sig, synes jeg nok.
Den lille får så mange hug og bliver holdt ude af huset i haven. Lille bliver bidt, afvist og jaget rundt med. Stakkel 🙁
Hvorfor gør mor det? – holder det mon op? – og er det en dårlig ide med datter som selskabsmarsvinet?
Håber I finder tid til at svare.
Bedste hilsener
Louise, Viborg
Svar:
Hej Louise
Nogle hunner kan være nogle stride bananer over for andre hunner, især dem de kan tryne. De må ikke slås så blodet flyder, men at den lille bliver vist ret kontant hvem der bestemmer, er altså meget normalt. På et eller andet tidspunkt skal det nok blive bedre, når den lille underkaster sig og den store ikke behøver at hævde sig så meget. Sørg for at de har ressourcer nok, så der ikke opstår konflikter over det: to huse, plads nok til at komme væk fra hinanden, evt. to madskåle, grøntfoder i bidder så de begge kan tage af det og gå væk. Et bredt rør/tunnel kan være en rigtig god idé, fordi der kan den lille løbe ind og gemme sig, og kan hurtigt komme ud, hvis mor følger efter. Og ellers huse med store åbninger, så man ikke bliver fanget derinde.
Hvis det bliver for meget med den store, så kan du evt. prøve at sætte hende i et lille bur eller en kasse for sig i et par dage, og ikke vise hende nogen opmærksomhed andet end at hun får mad og vand. Og så prøve igen. Nogle marsvin opfører sig mildere efter at have oplevet denne pludselige ensomhed.
Enkelte hunner er ikke gode til at have andre hunner som selskab, og vil blive ved med at være aggressive over for andre hunner. I sådan et tilfælde, er det bedst at sætte hende sammen med en kastrat.
Venlig hilsen Veterinærsygeplejerske Christina Vildershøj