Marsvin har, ligesom andre gnavere, et tandsæt, der vokser hele livet igennem. Det gælder både fortænderne og kindtænderne. De sidste ligger gemt langt inde i mundhulen og kan ikke ses, medmindre man bruger specielle instrumenter. Tandfejl kan forekomme både ved fortænder, kindtænder og desværre oftest begge dele på én gang.

Nogle gange er tandfejl medfødte. Så længe moderen giver masser af mælk, klarer en unge med tandfejl sig fint, men når den skal til at tage fast føde til sig, så bliver den skvattet at se på, og den tager ikke på. De andre i kuldet vil hurtigt og sikkert vokse sig meget større og mere tykmavede, mens skravlet sygner hen og bør aflives.

I de fleste tilfælde opstår tandfejl dog i en noget højere alder, oftest først efter 3 års alderen. De første symptomer er, at dyret taber sig, selvom det tilsyneladende spiser godt. Måske opdager man at dyret holder op med at spise hårde ting som gulerødder og i stedet foretrækker salat eller æbler. Når marsvinet forsøger at tygge, kan man nogen gange høre en ejendommelig skurrende lyd. Efterhånden spiser dyret mindre og mindre og bliver selvfølgelig tyndere og tyndere. Fordi dyret er meget sultent hele tiden, piber det efter mad og er meget interesseret i maden. Det er meget vigtigt at lægge mærke til dette, for det er en af de bedste måder at stille diagnosen tandfejl. I modsætning hertil ses total appetitløshed ved infektionssygdomme som f.eks. lungebetændelse og tarminfektion. Hvis man har mistanke om tandfejl hos sit marsvin, må man straks gå til dyrlægen for at få tænderne undersøgt. De fleste dyrlæger har instrumenter, hvormed de kan se kindtænderne. Udsigterne for marsvinet afhænger af tandfejlens art.

Den mest harmløse form er, hvis marsvinet kun har fejl på fortænderne, f.eks. overbid, underbid, krogede eller buede tænder. Disse fejl rettes let ved klipning, men man bør forberede sig på, at fortænderne skal klippes hver 4. eller 5. uge resten af dyrets liv. Værre er det, hvis kindtænderne er forvoksede eller skæve. Det skyldes ofte, at kæbeknoglen har forandret sig, og derved er skyld i den forkerte vækst. Det er klart, at en sådan lidelse er uhelbredelig, og marsvinet bør aflives for at undgå yderligere lidelser. Kun i meget få tilfælde, hvor der er udviklet en såkaldt tandspids, kan afklipning af spidsen under narkose muligvis redde dyret.

Tandfejl kan opstå i alle aldre, men oftest hos dyr på 3 år eller derover. Det kan være svært at acceptere diagnosen, for på alle andre punkter er dyret jo sundt og raskt. Her er det nødvendigt at tænke på marsvinet og ikke på sig selv. Forestil dig hvor forfærdeligt det må være, at være skrupsulten og have buret fuldt af dejlig mad, uden at kunne få det ned. Tøv derfor ikke for længe med at få dyret aflivet, for hvem vil se sit marsvin langsomt gå til af sult og afkræftelse? Desværre er der ikke nogen metode til at undgå tandproblemer, hvis man ellers giver sit dyr noget føde at slide tænderne på f.eks. gulerødder, frugtgrene og hø.