Kastration af et hanmarsvin betyder, at man ved en operation fjerner testiklerne og dermed hanmarsvinets evne til at formere sig.
Det gælder særligt for marsvin at når en han bliver kastreret ændrer han IKKE adfærd. Han vil stadig parre hunnerne når de er i brunst, men der produceres ingen sædceller så hunnen bliver ikke drægtig. Han vil også stadig ”slås” med andre hanner, uanset om disse er kastrerede eller ej, hvis det er nogen han ikke er vant til at gå med. Har man to hanner der ikke kan enes, er det derfor ikke en løsning at få dem kastreret med henblik på at sætte dem sammen igen.
Hvornår kan man lade en han kastrere:
Hannen skal være rimeligt udviklet før man kastrerer ham, dvs. der skal være noget at fjerne. Det er individuelt hvornår en han er udviklet nok. Nogle hanner vil kunne kastreres allerede få måneder gamle, mens andre vil have bedre af at vente til de er ca. et halvt år. Gamle hanner vil løbe en større risiko ved bedøvelsen end unge hanner, så har man en han på 3-4 år og derover, bør man rådføre sig med dyrlægen om han er i god nok kondition til operationen og overveje om indgrebet er risikoen værd.
Hvorfor skal man vælge kastration:
Det er ikke altid at man kan få to hanner til at enes, og hvis ikke man ønsker unger og gerne vil sikre at ens marsvin har selskab, er kastration et mindre og billigere indgreb end at få et hunmarsvin steriliseret. En kastreret han kan gå med flere hunner og det er velkendt at det kan give mere ro i en flok hunner at have en kastreret han.
Inden operationen:
Marsvin skal ikke faste inden en operation! De kan ikke kaste op, og der er derfor ingen grund til at faste, og derudover kan de ikke tåle at undvære mad eller vand i særlig lang tid. Af denne årsag er det også vigtigt at de hurtigst muligt kommer i gang med at spise efter operationen, så det kan anbefales at give dem en madpakke med, med lidt tørfoder, hø og deres yndlingsgrønt, som de kan præsenteres for når de er vågnet igen.
Kastrationen:
Indgrebet foretages i fuld bedøvelse. Der findes i dag to metoder til kastration af hanmarsvin. Den klassiske metode, kaldet scrotal kastration, består i at fjerne testiklerne gennem to snit i pungen, et på hver side, og herefter sy sammen (nogle vælger endda at undlade at sy udvendigt, så evt. pus kan løbe ud). Ved den nyere metode, kaldet abdominal kastration, laves et indsnit på bugen og testiklerne hives op denne vej og fjernes. Fordelen ved abdominal kastration er at der er mindre risiko for infektion i forhold til scrotal kastration, hvor der kan komme bakterier ind når marsvinet trækker enden hen over underlaget. I det hele taget er området ved pungen (scrotum) meget urent og det kan være årsagen til at flere oplever komplikationer og infektion med denne metode. I 2017 blev foretaget en rundspørge blandt 23 opdrættere i Danmark om deres oplevelser med de to metoder: 118 marsvin var kastreret ved scrotal kastration, og af disse var der komplikationer for 38%. Der var 76 marsvin kastreret ved abdominal kastration, og her var der 0% komplikationer. Dette stemmer godt overens med et videnskabeligt studie i 2015 hvor man fandt 42% havde betændelse efter scrotal kastration mod 0% med betændelse efter abdominal kastration[1].
Efter operationen:
Det er vigtigt at sikre sig at marsvinet ikke bliver kold efter operationen, da bedøvelsen gør at de ikke selv kan danne varme nok. Her kan man lægge et par plastic sodavandsflasker med varmt vand fra vandhanen ind i buret, evt. pakket ind i håndklæde, som marsvinet så kan varme sig opad. Dette gælder selvfølgelig også under transporten hjem efter operationen, hvor man bør pakke ham ind i et lille tæppe.
Derudover er det vigtigt at sikre at han kommer i gang med at spise igen. Frist ham med lækkert grønt og godbidder. Hvis ikke han selv begynder at spise inden for et halvt døgn, skal man tage det alvorligt og søge dyrlægens hjælp. I kritiske tilfælde kan det være nødvendigt at hjælpe ham i gang med tvangsfodring. Her kan købes et pulver (Critical Care, Recovery eller lign.) hos dyrlægen, som kan blandes op med vand og gives med sprøjte i munden. En vigtig forudsætning for at marsvinet kommer i gang med at spise, er at han ikke har smerter. Dyrlægen bør have givet smertestillende med hjem til flere dage og det kan også være en god idé at han har fået noget der hjælper tarmene i gang. Når du booker tid hos dyrlægen, kan du evt. stille spørgsmål om hvad han får af behandling både hos dyrlægen og efterfølgende.
Hannen bør holdes i ro indtil operationssåret er helet, hvilket tager ca. 10-12 dage. Det er altså ikke tidspunktet at introducere en ny makker og har han allerede en makker, skal man være sikker på at de enes godt, så han ikke pludselig springer rundt. Sørg for at han går på et rent, tørt og blødt underlag – evt. kan man lade ham gå på fleecetæpper eller lign. i et par dage, så der ikke er spåner der kan sætte sig i såret. Underlaget bør være et der holder sig tørt på overfladen, så håndklæder er ikke særligt velegnede. Det er også en god idé at tjekke såret dagligt og man bør kontakte dyrlægen hvis man oplever at det bliver rødt, varmt og/eller hævet, eller der kommer pus eller blod fra det.
Der kan være levende sædceller tilbage i nogle uger efter kastrationen, og han bør derfor ikke sættes sammen med en hun før tidligst 3 uger efter operationen, uanset hvilken metode er brugt.
[1] Guilmette et al. 2015: Comparative study of 2 surgical techniques for castration of guinea pigs (Cavia porcellus), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4581678/