Hverdagen med det gamle marsvin

Giv mig ret: det gamle marsvin er det bedste. Jo længere tid man har levet sammen, jo mere holder man af hinanden!

Marsvinet er højt elsket, selvom det begynder at blive småskaldet, krumrygget og tyndere, ja til slut endda mager trods god appetit. Dyret nærmest krymper med årene, det er den naturlige måde for marsvin at ældes på.

Marsvinet når sædvanligvis sin fulde udvikling i en alder af 1½ år, højeste vægt har dyret i 16-18 måneders-alderen, siden følger en nedgang i vægten for hver måned, der går. Et marsvin, som er blevet gammelt (over 4 år) kan leve i bedste velgående, selvom det måske kun vejer halvt så meget som i sin ”glansperiode” i 1½ års-alderen.

I mere end 10 år har jeg vejet alle mine marsvin en gang om ugen (samme ugedag, samme tidspunkt), så lærer man en del om øgning og mindskning af vægt hos marsvin. En nedgang i vægt på 50-100 g. om måneden er nok ret så normalt for et ældre marsvin, men taber dyret sig 75-100 g. eller mere på en uge, er der noget galt. Det sidste vægttab sker ofte på 1-2 dage, ja af og til på nogle få timer. Et langsomt vægttab, så længe marsvinet æder og ”pøller” godt, er helt ifølge naturens orden, og vi må acceptere, at vor ven ældes.

Husk: ser dyret ud til at have det dårligt og lider, så er det dig der har taget ansvaret for dyret, og det er også dig, der må tage konsekvenserne: opsøg dyrlægen og bed om hjælp til en aflivning. Jeg garanterer, at det ikke er slemt for marsvinet (men nok for ejeren).

Lad mig til sidst berette om nogle af min gamle venner: Bimse: han blev lidt over 7 år, og han er stamfader til de fleste af mine dyr. Helt indtil næstsidste levedøgn sprang han rundt efter mig i køkkenet. Først det sidste halve år holdt han op med at jage marsvinedamer på gulvet, men stadig i buret. Til sidst sov han stille ind, liggende på mit knæ.

Nogle marsvin kan til og med blive lidt kulrede på deres gamle dage, ligesom lille Saratina, som gennem hele sit liv hos mig selv var hoppet ind i sit bur efter aftenrunden på køkkengulvet. En af de sidste aftner hun levede, hylede hun på køkkengulvet og sprang rundt til alle de lukkede bure, uden at kunne finde sit eget. Hun kunne ikke finde hjem længere!