Forfatter: Claus Ernst Füssel
Farverne i genetik
I første afsnit lærte vi, at der er 4 forskellige loci, som kontrollere farver, men vi talte ikke meget om farverne. Det gør vi her.
Sorte/brunlige farver
Sort
Lad os se på noget simpelt: Sort
Sort er anerkendt som en farve af alle lande på jorden. Så den vil være brugbar uanset hvor du bor. Men først skal vi have en lektie i notation. At skrive et bogstav og derefter et minus efter det, betyder at minus’et kan repræsentere ethvert gen, som er lavere på listen end bogstavet til venstre for det. Så hvis jeg skriver B- betyder det B og at det andet genpar kan være B eller endda b.
Sort er følgende:
B- C*C* E- P-
Hvor C* er ETHVERT C serie bogstav, bortset fra ch…
Hvis du er amerikaner, vil du sandsynligvis mene, at hvis de begge er ck, så vil marsvinet se sepia ud, og er en dårlig sort. Hvis du er europæer, vil du mene, at hvis marsvinet er crch eller cdch, så bliver den zobel eller sepia, og er ikke en god sort. Hvis marsvinet får chch, bliver den himalaya, med pink øjne. Uanset hvilke gener der er til stede i P.
Chokolade
Chokolade er også en af de farver, der er universielt anerkendt.
Chokolade er følgende:
bb C*C* E- P-
Igen kan C* være hvad som helst fra C serien, bortset fra ch, som i dobbelt form vil give dig himalaya (pink eyed). Igen er det værd at nævne at europæere vil kalde bb crch E- P- marsvin for zobel, og bb cdch E- P- marsvin for sepia. De lavere niveau B gener, forårsager også en svag farveændring af marsvinets øjne, hvilket ofte gør dem rubin øjet, eller som jeg ville kalde det, mørke med et rubin skær.
Lilla
Lilla er igen en af de farver som er anerkendt verden over, og det er nemmest at beskrive den genetisk som en pink eyed sort. Det betyder at den har de følgende gener:
B- C*C* E- pp
Igen, C* kan være hvad som helst fra C serien, bortset fra undtagelsen nævnt tidligere. Og ja, der findes sådan en ting som lilla himalaya, det er bare ikke særlig synligt på kuldepunkterne, at den har lilla farvning.
Beige
Beige ligeledes er anerkendt verden over. Det er det der svarer til en pink eyed chokolade, når vi taler i genetiske termer. Dvs. hvis du erstatter P- generne hos en chokolade, og giver den pp gener i stedet for, så bliver den beige.
Ikke overraskende har beige den følgende genetiske sammensætning:
bb C*C* E- pp
Nogle europæiske farver
Skiffergrå (Slate/Grey)
Skiffergrå er ikke noget specielt. Engang troede man, at det var opdagelsen af det blå gen hos marsvin. Det var det ikke. Det var i stedet opdagelsen af et mellemliggende gen på P-locus. Nogle lande (Sverige og Norge) kalder det grey.
Genetisk er det en sort med pg gener, i stedet for P- gener. Derfor er dens genetiske sammensætning som følger:
B- C*C* E- pgpg
Carob
Ligesom den sorte har en chokolade ”fætter” og den lilla har en beige ”fætter”. Så har skiffergrå en carob ”fætter”…
Carob, som den kaldes i Scandinavien, har et andet navn i England, hvor den kaldes Caramel, og i Australien kaldes den Taupe. Uanset er det, når vi taler genetik, meget simpelt bare en skiffergrå med chokolade gener i stedet for sorte gener… dvs. det er bb i stedet for B-
Så den er genetisk:
bb C*C* E- pgpg
Det siger sig selv, at hver af farverne nævnt ovenover har deres egen himalayan variant associeret til den, og de er ikke alle anerkendt verden over.
De gule og røde farver
Enigheden mellem USA og Europa stopper, når det kommer til de gule og røde farver. Først er der den Engelske røde.
Rød (UK)
Den røde ifølge den engelske standard er så mørk en farve som det kan lade sig gøre at avle med C serie generne. Dvs. målet er at få den næsten mahogany.
Dette gøres ved at sige, at den kan have sorte trædepuder. Dette har en betydning for genetikken, fordi her fastslår vi, at hudfarven har en baggrund i genetikken. For at få mørke trædepuder, er et marsvin nødt til at være B- og som regel BB, og ofte er det ikke nok at den er Pp, den er nødt til at være PP.
Så ideen er at gå efter den mørkeste farve man kan få i alle serierne. Hvilke gør rød efter den engelske standard til et BB CC ee PP Marsvin.
Rød (amerikansk)
Den amerikanske røde er ment til også at skulle være så mørk som det er muligt, men uden sorte trædepuder. Så her har vi et marsvin, som er bb CC ee PP.
Dette vil sikre, at trædepuderne får samme farve som pelsen. Det kan man selvfølgelig også komme tæt på at få hvis marsvinet er Bb CC ee Pp, hvilket lader det lavere niveau p maskere de sorte trædepuder som en grålig farve.
Mørkøjet gylden (engelsk)
Dette er basalt set den amerikanske røde. Ideen er at have trædepuder, der har samme farve som pelsen. Dette er gjort ved enten at avle rent og have bb CC ee PP Marsvin, eller ved at dilute C genet med lavere niveau C serie gener C- eller ved at dilute P serie generne med lavere niveau P gener (p f.eks), og måske ved at lave dem Bb for at tillade mørkere farve. Det ideelle er dog bb CC ee PP.
Rød øjet gylden (engelsk)
Ideen er at lave et modstykke til den mørkøjede gyldne (UK). Dette er gjort ved at erstatte P- generne med pp. Dette gør rød øjet gylden til bb CC ee pp.
Det ser dog I virkeligheden ud til, at man kan slippe afsted med at lave dem BB, da pp generne vil maskere farven på trædepuderne en del og man får en mørkere, rigere farve på den made.
Rød øjet orange (amerikansk)
Ideen er at have et modstykke til den amerikanske røde. Marsvinet bør ikke være tæt på farven på den røde… så jeg har hørt, at det anbefales at avle ensfarvet hvide ind, for at tone farven ned. Dog er idealet stadig noget, der avler rent: bb CC ee pp
Nogle mener, at der også skulle være en mørkøjet rødøjet orange. Hvad det helt præcist er genetisk vil jeg overlade til nogen andre at beskrive.
Buff (engelsk)
Buff opstod ved at nogle opdrættere af crème opdatede, at deres crème ikke avlede rent, og de fik nogle mørke afkom, som de ikke kunne categorisere som hverken creme eller hvid. Denne gule farve udviklede de til hvad der nu er blevet til buff (og buff skal ikke være gullig eller varm, som nogle mennesker kalder det, men en mat, mørk farve).
De er genetisk baseret på cdcd gen combinationen, og avler derfor rent.
Genetikken er som følger:
bb cdcd ee PP
Den er IKKE baseret på ck genet, da det gen lader til kun at eksistere i USA.
Safran (engelsk)
Ligesom den rødøjede gyldne er den rødøjede version af den mørkøjede gyldne, så er safran den rødøjede version af buff.
Det er genetisk bare en rødøjet buff.
Genetikken er: bb cdcd ee pp.
Creme (engelsk)
Creme er et besynderligt væsen fra et genetisk synspunkt. Den avler ikke rent. Dvs. hvis du tager en af dem og parrer sammen med en anden, så får du ikke bare creme. (I en teoretisk simulation hvor du får ubegrænset antal unger). Du får 25% buff, 50% creme og 25% hvid.
Når det er sagt, så har creme en genetisk sammensætning, som er en smule forskellig fra et marsvin, der avler rent.
De er:
bb cdcr ee PP
ELLER
bb cdch ee PP
Læg mærke til hvordan de ikke har det samme gen to gange på C locus. Det er derfor de ikke avler rent.
Rødøjet creme (engelsk)
Meget kan siges om rødøjet creme, men det meste af det er allerede blevet sagt i afsnittet om creme (engelsk). De er genetisk lavet som følger:
bb cdcr ee pp
ELLER
BB cdch ee pp
Creme (amerikansk)
Farven er den samme som creme (engelsk), men creme i USA kommer også i en rødøjet version, som ikke kaldes andet end creme. (meget underligt for os europæere). Uanset det gør den genetiske sammensætning af dem til det følgende:
bb cdcr ee P*P*
ELLER
bb cdch ee P*P*
hvor P* kan være et hvilken som helst af P generne… bortset fra pg… som ikke er anerkendt i USA.
Mørkøjet hvid (engelsk)
Den mørkøjede hvide er et sjældent dyr. Idet de fleste creme lader til at være baseret på ch genet, her i Europa. Eller endnu værre, der er ikke nogen control med, hvilket gen de creme bærer. Så de fleste hvide er rødøjede.
Den mørkøjede hvide er dog ingen myte, og dens genetik er ideelt følgende: bb crcr ee PP.
Dog vil de i mange tilfælde være crch eller Pp.
Rødøjet hvid (engelsk)
Den rødøjede hvide… eller som den ofte forkortes PEW, er den mest recessive af alle farver… hvis det giver nogen mening… den har rent genetisk mange forskellige sammensætninger.
Her er de:
bb cr- ee pp
ELLER
bb chch ee P*P*
P* er her et hvilken som helst af P generne. Læg mærke til, at så snart et marsvin får chch gener, så er den ALTID rødøjet.
Hvid (amerikansk)
Basalt set vil alt, der er rødøjet hvid (engelsk) eller mørkøjet hvid (engelsk) kvalificere som en hvid american.
Markeringer
A Serien
Først af alle er A serien, eller agouti serien som nogle ville kalde den. Generne i denne serie har det følgende til fælles. De enten a) giver marsvinet et agouti hårstrå, eller b) giver dem et agouti pels mønster, eller c) begge,
A – Agouti pels mønster og hårstrå
Ar – agouti hårstrå, ingen agouti mønster (også kaldet solid agouti)
At – agouti pels mønster, ingen agouti hårstrå (også kaldet tan)
a – ingen agouti pels mønster, ingen agouti hårstrå
Tingene er en smule forvirrende her, da det lader til at Ar og At er lige dominante. Så avler man dem sammen vil det give noget, der har pels mønstret fra en agouti, men også hårstrå, der er agouti over hele kroppen.
Som tilføjelse til ovenstående information, så har det ingen betydning, at solid agouti (Ar) er født stort set uden nogen agouti hårstrå, og at de vil komme med tiden… knurhårene afslører dem som regel, da de altid (tror jeg) er agouti.
Farven på hårstråene er altid en farve fra B serien som selve hårstrået, og en farve fra C serien som båndet rundt om hårstrået.
Rn serien
Så har vi rn serien (skimling). Nogle mennesker bruger wh og whmi for denne serie… jeg gør ikke, da det lader til at i dag bruger alle linjer, som er et mix mellem dalmatiner og skimmel… i gamle dage var der en forskel, i dag er jeg ikke så sikker. Uanset…
Rn – skimmel/dalmatiner
rn – ikke-skimmel/ikke-dalmatiner
et marsvin, som er RnRn er komplet hvid, og kaldes micropthalmic hvid. De er defekte fra fødslen, ofte blinde, eller uden tænder, eller døve, eller alle tre ting.
S serien
Den frygtede s serie, er forbandelsen for mange forsøg på at lave ensfarvede, da de ender ud med hvide tånegle og sådan. Genet er ansvarlig for hvid som den tredje farve på marsvin. Den første farve er den sorte/brunlige, den anden farve er den røde/gullige, og den tredje, hvid, som jeg lige nævnte.
Genet er et mysterium. Basalt set er det recessivt, men hvor meget det er nedarvet og hvordan det udtrykker sig selv er et mysterium. Nogle marsvin kan være Ss, og vise en stor mængde hvidt, mens andre der er Ss ikke viser noget overhovedet. Hvid kan ligge og vente i din bestand i form af white spotting (hvilket er genets navn, eller white piebald).
SS – no spotting
Ss – white spotting eller ingen white spotting
ss – white spotting