Drægtig våd bagi

Spørgsmål:

Hejsa 😊
Håber du kan hjælpe os, syntes det lidt svært at finde info om.
Her d. 22 juli hoppede vores marsvin han på vores hun marsvin. Hun er godt rund om maven.. men syntes datoen må være ved at nærme sig ? Jeg undre mig også over de sidste dage her, har hun været våd bagtil selvom hun er korthåret bagtil ? Kan det have noget med graviditet at gøre ? Vil helst ikke tage hende til dyrelægen og stresse hende unødigt ..
Mvh vicki

Svar:

Hej Vicki

Hvis dit marsvin er parret d. 22.7. (og ikke senere), burde hun have født på det tidspunkt du skrev, da de jo går drægtige i 10 uger. Hvis de til gengæld har gået sammen fra d. 22.7., kan befrugtningen jo ske i en af de følgende brunster.

Hvis hunmarsvin er våd om enden, kan det være tegn på en blærebetændelse, gerne forbundet med at de er lidt for godt i stand, så enden ikke bliver løftet ordentligt fra underlaget når de tisser. Hold øje med om hun drikker og tisser mere end vanligt, om hun piver når hun tisser og om der er blod i urinen. Alle kan være tegn på blærebetændelse, som kræver dyrlægens hjælp. At hun går og er våd bagi kan også føre til at huden omkring kønsdelene bliver irriteret, og så kan hun have brug for at du vasker det forsigtigt og smører med panthenol babysalve.

Hvis hun var drægtig da du skrev, kan det selvfølgelig også være tyngden fra maven der gjorde at hun ikke kunne løfte enden nok når hun tissede, og derfor blev våd. Her skal man være opmærksom på om det kan lede til blærebetændelse efterfølgende.

Blærebetændelse behandles af dyrlægen, efter at man har stillet diagnosen ud fra en urinprøve.

Venlig hilsen Veterinærsygeplejerske Christina Vildershøj

Print Friendly, PDF & Email